Måling af danskernes moral
Hvordan er danskernes moral? Har vi skarpe moralske holdninger, og handler vi på dem, når vi møder dårlig moral? Kan man overhovedet måle moral? Vi har gjort forsøget. Resultatet er naturligvis ikke en nøjagtig gengivelse af, hvordan vi virkelig tænker og handler i forhold til moral. Men Moralkompas er en moralmåling, som kan inspirere til reflektioner og samtaler om, hvordan vi bedømmer hinanden både når det kommer til holdning, adfærd og forbrug.
Borgere og virksomheder bliver dagligt udsat for budskaber, som appellerer til eller angriber vores moral, men hvor uacceptabelt er fx. sexisme i forhold til mobning? Sort arbejde i forhold til promillekørsel? Og i hvor høj grad vælger vi at navigere efter vores indre moralkompas ved at påtale uacceptabel adfærd eller ved at fravælge et produkt?
Det er spørgsmål som disse, vi ønsker at give svar på med Moralkompasset. Vi har bedt 1.000 danskere, der udgør et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning, om at forholde sig til 12 forskellige typer af adfærd og 9 forskellige kriterier for køb/forbrug.
Flere af disse adfærdstyper og forbrugskriterier er – eller kan være – strafbare, og andre kan i nogle tilfælde tilskrives sygdom/afhængighed og religiøsitet, men der knytter sig ikke desto mindre også en moralsk vurdering til dem.
Moralkompas er en tilbagevendende undersøgelse udviklet i et samarbejde mellem analysebureauet Inzights og Shitstormdoktor.dk. Denne første udgave baserer sig på en måling foretaget i oktober 2020. Inzights har målt de 12 typer ”moraladfærd” ved hjælp af en særlig analysemetode, som meget præcist kortlægger hvert enkelt individs præferencer og prioriteringer. Metoden hedder Rated Choice Paired Comparison og gør det muligt at udlede en samlet prioriteringsstruktur, som enkeltindividerne ikke nødvendigvis selv er bevidste om. Metoden kan bruges til at rangordne alt fra holdninger, valgkriterier, drivers, budskaber til value propositions.
Gengivelse af resultater fra undersøgelsen Moralkompas er tilladt med kildeangivelse: Inzights.dk og henvisning til https://inzights.dk/moralkompas/. Yderligere info om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til Kirsten Nymann.
Promillekørsel topper listen over uacceptabel adfærd
Figuren udtrykker, hvordan danskerne fordeler i alt 100 “kritikpoint” på 12 forskellige typer af adfærd. Jo mere uacceptabel danskerne synes, at en type adfærd er, desto flere “kritikpoint” har den fået. Som det fremgår af figuren, er der væsentlig afstand fra de to typer adfærd som flest danskere mener er uacceptable – promillekørsel og korruption – til resten af feltet. Ligesom der er stor afstand fra de 4 mindst uacceptable typer adfærd til midterfeltet. Promillekørsel er således 30 gange (30:1) mere uacceptabelt end hashrygning, og korruption er dobbelt så uacceptabelt (20:10) som skattesnyd. Interessant er det også, at sort arbejde er den type adfærd, som færrest danskere mener er uacceptabel, trods det at adfærden er ulovlig. For at anskueliggøre proportionerne yderligere kan respondenternes holdning til hashrygning som uacceptabel adfærd rummes i en ært, mens promillekørsel svarer til en vandmelon og midterfeltet som æbler i varierende størrelser.
Klik på billedet for at udvide.
Klik på billedet for at udvide.
Enighed om uacceptabel adfærd på tværs af køn og alder
Der er generelt stor enighed på tværs af køn og alder omkring, hvilke typer adfærd, der er henholdsvis mindst og mest uacceptabel. Danskerne er således ikke splittet i deres syn på, hvilken adfærd der er uacceptabel. Uenigheden melder sig først ift. om man vil gøre noget, hvis man møder en uacceptabel adfærd.
Stor villighed til at gribe ind overfor promillekørsel – men ikke overfor sort arbejde
Promillekørsel er uden sammenligning den adfærd, hvor flest danskere vil gøre noget, hvis de møder den. Derefter følger mobning. I bunden er sort arbejde som meget få vil reagere på. Det indikerer, at sort arbejde er alment accepteret og udbredt. Sexisme er – trods massiv medieomtale – i midterfeltet ift. om man vil gøre noget, hvis man møder nogen, der udøver sexisme. Væsentligt flere vil f.eks. reagere på mobning.
Klik på billedet for at udvide.
Klik på billedet for at udvide.
Kvinder reagerer i højere grad på uacceptabel adfærd end mænd i private sammenhænge
Danskerne er splittet i forhold til om de vil reagere på uacceptabel adfærd i deres private omgangskreds. En højere andel af kvinder end mænd vil generelt reagere på uacceptabel adfærd. Særligt markant er det ift. sexisme, utroskab og mobning, hvor en langt højere andel af kvinder end mænd vil gøre noget. Ældre vil i højere grad reagere på korruption og hæleri, mens helt unge i højere grad vil reagere på utroskab.
Lige stor villighed til at gribe ind overfor uacceptabel adfærd i private og arbejdsmæssige sammenhænge
Danskernes villighed til at gribe ind overfor uacceptabel adfærd i arbejdsmæssig sammenhæng stemmer i høj grad over ens med deres villighed til at gribe ind i private sammenhænge. Det tyder på, at danskernes moral og deres afledte adfærd er konsistent på tværs af sfærer.
Klik på billedet for at udvide.
Klik på billedet for at udvide.
1 ud af 3 mener at uacceptabel adfærd skal koste jobbet
På tværs af de 12 adfærdstyper mener ca. hver tredje dansker, at uacceptabel adfærd skal føre til fratagelse af jobbet. Korruption er i top som den adfærd, hvor flest mener, at jobbet skal ryge. Mange mener også at ulovlig adfærd som korruption, promillekørsel, hæleri og skattesnyd skal koste jobbet, men det gælder i langt mindre grad for sort arbejde på trods af, at det også er ulovligt. Hashrygning, at lyve, sort arbejde og utroskab ligger i bunden som de typer adfærd, hvor kun få mener, at jobbet skal ryge.
Kvinder kobler i højere grad end mænd uacceptabel adfærd med fyring
Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at mene, at uacceptabel adfærd skal kunne koste jobbet. På en række områder mener yngre personer (18-39 år) i højere grad, at uacceptabel adfærd skal have indflydelse på jobbet. Det gælder racisme, skattesnyd og hashrygning.
Klik på billedet for at udvide.
Klik på billedet for at udvide.
Arbejdsforhold og betaling af dansk skat er vigtigste moralske købskriterier – vigtigere end bæredygtighed
Arbejdsforhold og betaling af skat i Danmark er de kriterier, som flest danskere tillægger betydning i forhold til de produkter, de køber. At varen er økologisk eller lavet af genbrugsmaterialer ligger i bunden af listen.
Kvinderne tillægger moralske købskriterier større betydning end mænd
Det har større betyding for kvinder end mænd, hvordan en vare er produceret. Tilsvarende tillægger ældre (60 år+) også produktionsforholdene større værdi end yngre.
Klik på billedet for at udvide.
Klik på billedet for at udvide.
1 ud af 5 har handlet i henhold til moralske købskriterier indenfor den seneste måned
En ting er holdning til, hvad der er vigtigt ved de varer man køber. En anden ting er, at agere i overensstemmelse med sine holdninger. Ca. 1/5 af danskerne har indenfor den seneste måned undladt at købe en vare, fordi den var produceret på uacceptabel måde. For eksempel har hver fjerde dansker undladt at købe en vare, fordi den ikke var økologisk, og tilsvarende har hver fjerde dansker undladt at købe en vare, fordi den ikke var produceret under ordentlige arbejdsforhold.
Moralske indkøbskriterier har lige stor gennemslagskraft på tværs af køn og alder
Klik på billedet for at udvide.