DFDS opererer med produktet mini-cruises på et markant competitivt marked for miniferier.
Mangfoldigheden i måden man kan holde miniferie på, er nærmest uendelig – storbyferie i udlandet, kroophold i Danmark, badeland, camping, spaophold m.v. Det er oplagt, at samvær med hinanden er en væsentlig parameter i valg af miniferietype, men hvilke andre parametre er i spil og afgørende, når familien, kæresteparret eller vennerne skal vælge en miniferie?
Hvilke parametre skal DFDS levere på, hvis et mini-cruise skal være attraktiv, og er der afgørende forskelle mellem segmenter?
Med metoden Rated Choice Paired Comparison har DFDS ikke blot fået en rangordning af 25 parametres vigtighed ved valg af miniferie, men fået præcis viden om, hvilke af 25 parametre der er absolut essentielle at kunne levere på. Parametre som bare SKAL være opfyldt, for at DFDS kan rekruttere og fastholde kunder.
Projektet har konkret afdækket, at der er markante forskelle mellem nuværende DFDS-kunders motivation for at vælge et mini-cruise med DFDS og den motivation, som brugere af andre typer miniferier har. Det har givet DFDS klar viden om, hvilke parametre i DFDS-produktet, som skal have fokus i DFDS-kommunikationen, når der skal rekrutteres nye kunder.
Derudover viser projektet, at der blandt egne kunder er parametre, som er overraskende vigtige for nuværende kunder – parametre som DFDS ikke vidste var afgørende. Og dermed med fordel kan kommunikeres tydeligere og udvikles yderligere.
Se mere om Inzights’ prioriteringsstudier her. Få en snak med Peter om hvad prioriteringsstudier kan gøre for dig.